På Teglbakken i det attraktive Tommerup St. finder du denne flotte og rummelige villa, beliggende på en stor grund og med en god carport på hele 59 m2, med indbygget skur og værksted. Højtbeliggende og ned af mindre og rolig stikvej til Teglbakken ligger denne bolig med udsigt over byen, og tæt på.. Læs mere...
På Teglbakken i det attraktive Tommerup St. finder du denne flotte og rummelige villa, beliggende på en stor grund og med en god carport på hele 59 m2, med indbygget skur og værksted. Højtbeliggende og ned af mindre og rolig stikvej til Teglbakken ligger denne bolig med udsigt over byen, og tæt på hverdagens fornødenheder. I får hele 261 lyse og velindrettede etagemeter at brede jer på. Huset byder blandt andet på flere gode værelser, to badeværelser samt en yderst anvendelig kælder, hvor de fleste rum er i boligstandard. Ude venter en have med flere skønne terrassemiljøer og et hyggeligt drivhus. Ejendommen er fra 1978 og fremstår yderst velholdt og indflytningsklar. Man mødes af en lys bolig, hvor der er lagt trægulve i stuen og på værelserne samt i det meste af underetagen. Gulvvarme er der i køkken-alrummet og badeværelset.
Især køkken-alrummet løber med opmærksomheden. Køkkensektionen koncentreres omkring en lækker køkkenø. Elementerne er hvide, og som bordplader er der valgt en smuk granit. Fra alrummet åbner en glasdør ud mod den ene terrasse, hvor I kan nyde måltiderne sommeren igennem. En dobbelt glasdør skaber en flydende overgang til stuen, hvor lyset strømmer ind via brede vinduespartier. Her får I rigeligt med kvadratmeter til et afslappende sofaarrangement, mens et par lænestole klæder den hyggelige brændeovn.
De tre rummelige værelser har alle adgang fra køkken-alrummet. De har alle godt med garderobeplads og det ene har endda direkte adgang til badeværelse, samt en dør til endnu en terrasse. Fra køkken-alrummet er der desuden adgang til et gæstetoilet. Både badeværelset og gæstetoilettet er pænt indrettet med flotte klinker og moderne inventar.
Kælderetagen har egen indgang, og udover vaskerum, toilet, brusebad og en sauna får I yderligere fire disponible rum og en vinkælder. Kælderen fremstår uroligt lys og højloftet. Mange af rummene er indrettet i boligstandard, så den har flere gode anvendelsesmuligheder - evt. som multirum, bar, ekstra "værelser" m.m.
Haven har god plads til børnenes leg, og det er let at forestille sig hvordan grillaftener og børnefødselsdage udspiller sig på de solrige terrasser.
Tommerup st. har et godt udvalg af butikker og et rigt foreningsliv. Her kan du dyrke et bredt udvalg af fritidsaktiviteter både inde og ude, og den omkringliggende natur indbyder til masser af udeliv for både børn og voksne. I det store idrætscenter Fyrtårn Tommerup finder du desuden både fitnesscenter, skydeklub, bordtennis og svømmeklub mv. Tommerup st. ligger desuden tæt Frøbjerg Bavnehøj, der er kendt for sin flotte friluftsscene og mange musicalopsætninger, der tiltrækker publikummer fra hele Fyn. Tommerup St. tiltrækker også pendlere pga. den korte afstand til den fynske motorvej, og muligheden for at pendle med tog fra byens station.
Glæd dig til at se denne dejlige bolig i et eftertragtet kvarter!.. Læs mindre...